L 16 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af gas.

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven vedrører afgift på gas, der anvendes som drivmiddel i den kollektive trafik.

Efter loven ydes der fuld godtgørelse af afgiften (124 øre pr. liter), og herudover gives der et tilskud på 55 øre pr. liter. Ifølge en lignende bestemmelse i olieafgiftsloven ydes der fuld afgiftsgodtgørelse til den kollektive bustrafik, dog forudsat at der benyttes let dieselolie. Herudover får let dieselolie et yderligere tilskud, da den er dyrere end almindelig dieselolie.

Baggrunden for forslaget var, at der tilsyneladende var opnået så gode tekniske og miljømæssige resultater med anvendelse af gas til busdrift, at der var behov for en særlig afgiftsgodtgørelse.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 123 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Lone Møller (S), Charlotte Antonsen (V), Kai Dige Bach (KF), Jes Lunde (SF), Bente Juncker (CD), Ole Donner (FP), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)