Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Ifølge lovforslaget skulle kommunernes og amtskommunernes indsats mod alkoholmisbrug bl.a. styrkes ved, at der i hver kommune nedsattes et forebyggelses- og bevillingsnævn.

Kommunalbestyrelsen skulle ansætte en eller flere alkoholkonsulenter, der skulle tilknyttes nævnet og yde bistand til igangsætning og koordinering af foranstaltningerne mod alkoholmisbrug. Amtskommunerne skulle ansætte mindst to alkoholkonsulenter og skulle
regelmæssigt afholde en konference for medlemmerne af de kommunale forebyggelses- og bevillingsnævn og samtlige alkoholkonsulenter.

Der skulle endvidere oprettes en alkoholfond på 50 mio. kr. til fremme af initiativer vedrørende forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug og til fremme af samordning af myndighedernes indsats mod alkoholmisbrug.

Sundhedsministeren tilkendegav i sin fremsættelsestale, at regeringen ikke kunne støtte lovforslaget. Det var udelukkende fremsat på baggrund af, at et flertal uden om regeringen den 28. maj 1991 havde vedtaget beslutningsforslag nr. B 49, om alkoholpolitik, se herom i
Årbog & Registre 1990-91, side 359. Dette beslutningsforslag var en genfremsættelse af et forslag, som var fremsat i folketingsåret 1989-90 (B 79), se herom i Årbog & Registre 1989-90, side 218.

I Sundhedsudvalgets beretning af 18. juni 1992 over lovforslaget tilkendegav et flertal bestående af S, SF og RV:

'Lovforslagets intentioner om forebyggelse i lokalsamfundet, i boligområderne, på arbejdspladserne og på øvrige kulturområder er vigtige nyskabelser, der bør afprøves f.eks. i form af projekter.

Der er desuden brug for et betydelig mere differentieret behandlingstilbud, f.eks. døgnbehandling, der ikke ligger i psykiatrisk regi, og behandlingstilbud, der specielt retter sig mod kvinder.

Det er ligeledes vigtigt, at det i lovforslaget beskrevne forskningsarbejde styrkes.'