B 80 Forslag til folketingsbeslutning om sikring af den fremtidige vandforsyning.

Samling: 1991-92
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget blev indledt med følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 1992 at oprette en vandfond.

Formålet er at sikre alle egne af landet rent og rigeligt drikkevand samt at udligne de regionale forskelle i adgangen til rent drikkevand og opnå ressourcebesparelser.«

Beslutningsforslaget indeholdt herudover en række nærmere retningslinier for Vandfondens arbejde og finansiering.

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik det, at baggrunden for forslaget var, at grundvandets kvalitet var faldende. Dette skyldtes især tre forhold:

- miljøfremmede stoffer, f.eks. klorerede opløsningsmidler,

- nitrat fra dyrkede områder og

- ressourceproblemer.

Hertil kom en øget belastning fra sprøjtemidler samt forsuring.

En løsning på grundvandsproblemerne skulle være en blanding af afværgeforanstaltninger og begrænsning af tilførslen af skadelige stoffer.
Partiernes ordførere
Martin Glerup (S), Filt Jensen (V), Eva Bente Møller (KF), Steen Gade (SF), Aage Brusgaard (FP) og Svend Aage Jensen (CD)