B 8 Forslag til folketingsbeslutning om rimelige arbejdsbetingelser for Folketingets Markedsudvalg med hensyn til fremsendelse af udvalgsbilag.

Samling: 1991-92
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Markedsudvalget (MKU).

I beslutningsforslaget blev regeringen opfordret til at fremsende udvalgsbilag senest 36 timer før det udvalgsmøde, hvor de pågældende bilag skal anvendes.

Efter forslagsstillernes - og flere ordføreres opfattelse - blev bilag til Markedsudvalgets møder ofte fremsendt så sent, at det var umuligt for udvalgsmedlemmerne at sætte sig tilstrækkeligt godt ind i de sager, der blev forelagt.

Da der løbende sker fremskridt i samarbejdet mellem regeringen og Markedsudvalget, var der ikke tilslutning til at afgive betænkning over beslutningsforslaget i Markedsudvalget.
Partiernes ordførere
Jens Risgaard Knudsen (S), Charlotte Antonsen (V), Henning Grove (KF), Steen Gade (SF), Annette Just (FP) og Niels Helveg Petersen (RV)