B 12 Forslag til folketingsbeslutning om statslige styrelsers, statsinstitutioners og teknologiske serviceinstitutioners erhvervsmæssige aktiviteter.

Samling: 1991-92
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at ændre retningslinierne for systemeksport og indtægtsdækket virksomhed.

Formålet med ændringen var at fremme den erhvervsmæssige nyttiggørelse af eksisterende viden og anden aktivitet i den statslige og den teknologiske servicesektor til fordel for det private erhvervslivs produktudvikling og afsætning, ikke mindst på eksportmarkeder.

Beslutningsforslaget beskrev herudover de nærmere principper, som skulle lægges til grund ved udarbejdelsen af ændrede retningslinier for systemeksport og indtægtsdækket virksomhed.
Partiernes ordførere
Sonja Mikkelsen (S), Christian Mejdahl (V), Flemming Hansen (KF), Anders Laubjerg (SF), Poul Nødgaard (FP), Sonja Albrink (CD), Vibeke Grønbæk (RV) og Henning Lysholm (KrF)