Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven bemyndiges sundhedsministeren til at fastsætte regler, der sikrer, at personer i sygesikringsgruppe 1 i en situation, hvor der ikke er overenskomst om vilkårene for bl.a. lægehjælp, fortsat vil have ret til gratis lægehjælp. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om størrelsen af honorarerne for de enkelte ydelser, hvilket bl.a. indebærer, at ministeren kan bestemme, at lægernes honorarer ikke må overstige de til enhver tid gældende tilskudsbeløb.

For tandlægehjælp, fysioterapi m.v. kan sundhedsministeren endvidere fastsætte regler således, at borgerne i tilfælde, hvor der ikke foreligger en overenskomst, ikke skal betale mere, end tilfældet vil være efter en overenskomst. Sundhedsministeren kan endelig fastsætte regler for lægehenvisninger og bestemmelser om regulering af antallet af læger, der kan levere tilskudsberettigede ydelser. Disse regler kan, hvor der ikke foreligger en overenskomst, erstatte regler, der i dag er indeholdt i gældende overenskomster.

Baggrunden for lovforslaget var den aftale, der blev indgået den 30. maj 1991 mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation om en ny overenskomst. Såfremt forhandlingsresultatet blev forkastet ved urafstemningen, kunne sundhedsministeren fastsætte regler, der bl.a. sikrede, at der ikke blev indført brugerbetaling for lægehjælp.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 109 stemmer (S, KF, V, SF, FP, RV, CD og KRF).