L 177 Forslag til lov om ændring af lov om stempelafgift.

(Stempelfrihed ved flytning af statsgaranterede studielån).

Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven fjerner stempelafgiften i forbindelse med flytning af statsgaranterede studielån mellem pengeinstitutter. Flytningen sker ved, at det ene pengeinstitut optager et statsgaranteret studielån til at indfri lånet i det andet pengeinstitut. Statsgaranterede studielån, der optages til dette brug, fritages for stempelafgift.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget havde til formål at øge konkurrencen mellem pengeinstitutterne på dette specielle låneområde.

En ophævelse af stempelafgiften ville mindske låntagerens omkostninger ved at flytte studielånet fra en højrentebank til en lavrentebank, hvilket ville kunne bidrage til at øge konkurrencen mellem pengeinstitutterne.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 143 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Pia Gjellerup (S), Peter Brixtofte (V), John Vinther (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Ole Donner (FP) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)