Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Sundhedsudvalget (SUU).

Ved loven får alle patienter eller disses efterladte samt forsøgspersoner og donorer krav på erstatning for fysiske skader, som med overvejende sandsynlighed skyldes undersøgelse, behandling eller lignende på offentlige sygehuse eller sygehuse, det offentlige har driftsoverenskomst med. Udgangspunktet er, at der skal ydes erstatning ved skader, der kunne være undgået ved, at undersøgelsen, behandlingen m.v. var blevet udført på en anden måde end den, der faktisk blev anvendt. I visse tilfælde kan der endvidere ydes erstatning, selv om skaden ikke kunne være undgået. Erstatning udmåles efter reglerne i erstatningsansvarsloven.

Ordningen gennemføres således, at driftsansvarlige for offentlige sygehuse og sygehuse, det offentlige har driftsoverenskomst med, er erstatningspligtige for ovenstående skader. Endvidere er de erstatningsansvarlige, med undtagelse af staten og kommunerne, pligtige at være dækket af en forsikring i et forsikringsselskab, der er godkendt af sundhedsministeren. De forsikringsgivende selskaber danner i fællesskab en patientforsikringsforening, som træffer afgørelse i de enkelte erstatningssager. Disse afgørelser kan indbringes for Patientskadeankenævnet, der har den endelige administrative afgørelse. Sundhedsministeren kan endvidere godkende, at patientforsikringsforeningen samarbejder med en lægemiddelforsikringsordning, som oprettes af lægemiddelbranchens organisationer i Danmark.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget var formålet at oprette en offentligt styret patientforsikringsordning, hvorved der skulle gives patienter erstatning for skader opstået under behandling m.v. i sundhedsvæsenet, i et videre omfang end efter gældende erstatningsregler (f.eks. culpa-reglen) og på en for patienten lettere og hurtigere måde.

Af bemærkningerne fremgik endvidere, at baggrunden for lovforslaget var, at dansk rets almindelige erstatningsregel - culpareglen, hvorefter skadelidte skal kunne bevise, at der er begået fejl eller udvist en forsømmelse - fandtes uhensigtsmæssig, når det drejede sig om patientskader. Det havde særlig for patientskader vist sig vanskeligt for patienten at føre bevis for lægelige fejl og årsagsforbindelse mellem fejl og skade. Man fandt det endvidere urimeligt, at skadede patienter skulle igennem anstrengende retssager.

Lovforslaget var, bortset fra ikrafttrædelsesbestemmelsen, en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 211 fremsat i folketingsåret 1989-90, se Årbog & Registre 1989-90 side 159.

Lovforslaget fik sin endelige udformning ved et forlig indgået mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti.

Lovforslaget vedtaget med 63 stemmer (S, SF, CD, RV og KRF) mod 46 (KF, V og FP).