Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag om motiverede dagsordener:
D 4 Af Frank Jensen (S) og Rahbæk Møller (SF):
Fremsat ............... FF 1033
Bortfaldet ............... FF 1083
D 5 af Elisabeth Arnold (RV), Eva Møller (KF), Anders Mølgaard (V), Niels Højland (FP), Jette Pors (CD) og Lysholm Christensen (KRF):
Fremsat ............... FF 1053
Vedtaget ................ FF 1083
Fuld tekst:
D 5. Af Elisabeth Arnold (RV), Eva Møller (KF), Anders Mølgaard (V), Niels Højland (FP), Jette Pors (CD) og Lysholm Christensen (KRF):
»Idet Folketinget konstaterer,
1) at bestræbelserne for at nedbringe det årlige antal afviste ansøgere ved videregående uddannelser endnu ikke har muliggjort afskaffelse af adgangsregulering,
2) at optagelsesbekendtgørelsen står fast, herunder at forudgående kort eller mellemlang uddannelse ikke diskvalificerer til optagelse,
opfordres regeringen til at sikre, at kravene om kvalitet og adgang til videreuddannelse tilgodeses ved
- at optagelse bygger på reelle kvalifikationer,
- at optagelseskriterier koordineres ved ensartede uddannelser,
- at adgangen fra nye bacheloruddannelser til overbygningsuddannelse alene betinges af krav til sikring af kvalitet og højt niveau,
- at der fremsættes forslag til løsning af særlige overgangsproblemer på handelshøjskolerne, og
- at åben uddannelse fortsat tilbydes som alternativ til fuldtidsstudium.
Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
D 4. Af Frank Jensen (S) og Rahbæk Møller (SF):
»Idet Folketinget opfordrer regeringen til at skabe klarhed i optagelseskriterierne ved de videregående uddannelser, herunder ved:
- at optagelse på kandidatuddannelser ikke hindres med henvisning til forudgående afsluttet kort eller mellemlang videregående uddannelse,
- at etablere fælles retningslinier for optagelse ved ensartede uddannelser,
- at sikre fri overgang mellem grunduddannelser/bacheloruddannelser og kandidatoverbygning inden 1992,
går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«
Afstemning:
D 5 vedtaget med 60 stemmer (KF, V, FP, CD, RV og KRF); 58 (S og SF) stemte hverken for eller imod.
D 4 var dermed bortfaldet.