L 30 Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Samling: 1990-91 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Ifølge lovforslaget skulle der sikres modtagere af Statens Uddannelsesstøtte ligestilling med lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende med hensyn til ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at studerende, der bliver gravide, efter forslagsstillernes opfattelse står økonomisk dårligt, da de ikke længere er berettigede til Statens Uddannelsesstøtte og kun under visse omstændigheder kan få kontanthjælp efter bistandsloven.

Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet i 1. samling, men blev genfremsat i 2. samling som lovforslag nr. L 127; der henvises til omtalen i afsnit 12. B. under 2. samling.
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Merete Aarup (KF), Jørgen Winther (V), Asbjørn Agerschou (SF), Jane Oksen (FP), Kirsten Damgaard Lee (RV), Poul Emmert Andersen (CD) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)