Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning opfordrede Folketinget regeringen til at fremsætte lovforslag om, at reglerne for inddrivelse af kommunens tilgodehavender for børnepasning ændredes efter følgende retningslinjer:

1) Børnebidrag, børnetilskud og børnefamilieydelser kunne anvendes til dækning af restancer med betaling for 3 måneder eller mere, således at kommunerne fik en automatisk ret til at inddrage disse ydelser eller dele deraf til sådanne restancer.

2) Såfremt ydelserne under 1 ikke dækkede en restance, skulle der herudover kunne ske indeholdelse i løn eller kontanthjælp.

3) Hvis restancer ikke var betalt inden 1 år, skulle kommunerne have ret til at opsige børn i pasningsordninger med en måneds varsel.

4) Optagelse skulle først kunne ske igen, når restancen var betalt eller afvikling påbegyndt.

5) Beslutning om inddrivelse og opsigelse skulle træffes af kommunalbestyrelsen.

6) Der skulle iværksættes inddrivelse, når der var 3 måneders restance.

7) Forslaget skulle også gælde gamle restancer, dvs. at afvikling skulle kunne ske, efter at børnene var udmeldt.

Beslutningsforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet i 1. samling, men blev genfremsat i 2. samling som beslutningsforslag nr. B 38; der henvises til omtalen i afsnit 13. B. under 2. samling.