L 3 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og vurderingsloven.

(Forenkling af lejeværdiregler).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 2, L 4 og L 5.

Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven sker en forenkling af lejeværdiberegningsreglerne, således at lejeværdien for en- og tofamilieshuse som hovedregel kan opgøres maskinelt med udgangspunkt i ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret.

Endvidere medfører lovændringen afskaffelse af de komplicerede lejeværdiregler i ombygnings- og nybygningssituationer og i forbindelse med uvurderede ejendomme. Endelig medfører loven, at ejendomme, som har ændret retlig status m.v. siden seneste vurdering, skal omvurderes. Loven har som hovedregel virkning fra og med indkomståret 1990.

Lovforslaget udgjorde sammen med L 2, L 4 og L 5 forenklingspakke I på skatteområdet.

Lovforslaget vedtaget med 146 stemmer (S, KF, SF, V, RV og KRF) mod 23 (FP og CD).
Partiernes ordførere
Klaus Hækkerup (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Jens Thoft (SF), Mogens Glistrup (FP), Bente Juncker (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)