L 162 Forslag til lov om ændring af lov om DSB.

Af: Trafikminister Knud Østergaard (KF)
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Ved loven bemyndiges DSB til selv at fastsætte sine priser. Dog skal Folketingets Finansudvalgs tilslutning fortsat indhentes, hvis de gennemsnitlige priser ønskes forhøjet med mere end det, der svarer til omkostningsudviklingen ved DSB. Taksterne for rejser med tog inden for hovedstadsområdet falder uden for loven, idet priserne for disse rejser fastsættes af HT i medfør af loven om hovedstadsområdets kollektive persontrafik.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at baggrunden for lovforslaget var den praktiske aftale af 16. januar 1990 om rammerne for DSB 1990-93.

Lovforslaget vedtaget med 119 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF og Hugo Holm (UP)) mod 14 (FP).
Partiernes ordførere
Poul Søgaard (S), Helge Adam Møller (KF), Svend Heiselberg (V), Ole Henriksen (SF), Ernst B. Schmidt (FP), Hans Larsen-Ledet (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)