L 140 Forslag til lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

Af: Undervisnings- og forskningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven samler alle bestemmelserne om højere forberedelseseksamen i én lov. HF-uddannelsen er fortsat en almen og studieforberedende uddannelse for unge og voksne. I det omfang det er muligt, er der for så vidt angår styrelsesreglerne skabt parallelitet med reglerne for gymnasieområdet (L 75).

HF-uddannelsen kan gennemføres som et samlet, 2-årigt forløb eller tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.

Som en nyskabelse kan nævnes, at undervisningstilbudet udvides med fag på gymnasiets højniveau, og at de gymnasiale suppleringskurser er indbygget i loven med undtagelse af de 'skræddersyede' suppleringskurser på de videregående uddannelser.

Loven indebærer endvidere, at der kan opkræves en vis elevbetaling, jf. også L 75, L 141 og L 202.

Lovforslaget byggede i det væsentligste på indstillingerne og forslagene i betænkningen afgivet af det såkaldte Højlundudvalg (betænkning nr. 1160, januar 1989).

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 116 stemmer (S, KF, SF, V, FP, RV, CD, KRF og Hugo Holm (UP)).
Partiernes ordførere
Lone Møller (S), Eva Bente Møller (KF), Inge Dahl-Sørensen (V), Aage Frandsen (SF), Pia Dahl (FP), Jette Pors (CD), Marianne Jelved (RV) og Henning Lysholm (KrF)