L 14 Forslag til lov om ændring af sønæringsloven.

Af: Industriminister Nils Wilhjelm (KF)
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 13.

Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven er en konsekvens af den samtidig vedtagne ændring af sønæringsloven, jf. L 13.

Ved loven gives der mulighed for påmønstring af skibsassistentelever, når vedkommende har gennemgået modul I af skoleuddannelsen for skibsassistenter. Samtidig foreskrives det, at fartstid erhvervet som skibsassistentelev højst kan medregnes med 6 måneder i den 18 måneders fartstid, der er foreskrevet som betingelse for udmønstring som befaren eller som bedstemand.

Ved loven får Søfartsstyrelsen mulighed for generelt at fastsætte, i hvilket omfang skibsassistentelever kan erstatte de i besætningsfastsættelsen foreskrevne ubefarne matroser eller ubefarne skibsassistenter.

Loven medfører endelig, at kravet om 12 måneders tjeneste som ubefaren motormand som betingelse for mønstring som befaren hæves til 18 måneder.

Loven indeholder herudover mindre ændringer og nogle overgangsbestemmelser.

Lovforslaget vedtaget med 116 stemmer (S, KF, V, FP, RV, CD og KRF) mod 18 (SF).
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Jette Thomsen (KF), Jens Peter Jensen (V), Tommy Dinesen (SF), Anette Christine Egelund Holm (Hugo Holm) (FP), Sonja Albrink (CD) og Henning Lysholm (KrF)