Efter 1.beh henvist til Finansudvalget (FIU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Finansudvalget (FIU).

3.beh afbrudt og forsl henvist til Finansudvalget (FIU).

Finansloven for 1990 indebærer, at der på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet kalkuleres med 228,6 mia. kr. i udgifter og 225,8 mia. kr. i indtægter.

Lovforslaget var i overensstemmelse med praksis en uændret genfremsættelse af et den 23. august 1990 fremsat lovforslag.

I Finansudvalgets tillægsbetænkning var stillet 359 ændringsforslag, mens der uden for tillægsbetænkningen stilledes 305 ændringsforslag heraf 18 af Socialdemokratiet og de øvrige af finansministeren. I alt blev således stillet 664 ændringsforslag. En række af ændringsforslagene blev dog trukket tilbage.

Lovforslaget fik sin endelige udformning efter forhandlinger internt i regeringen og mellem denne og Folketingets øvrige partier, herunder især Socialdemokratiet og Fremskridtspartiet. Resultatet af disse forhandlinger, der bl.a. var præget af et kommunalvalg og spørgsmålet om en ophævelse af realrenteafgiften, blev, at regeringen indgik finanslovsforlig med Fremskridtspartiet. Finanslovforslaget blev herefter vedtaget - foruden med Centrum-Demokraternes, Kristeligt Folkepartis samt Breckmanns (Færøerne) og Steenholdts (Grønland) stemmer - med stemmerne fra regeringspartierne og Fremskridtspartiet, der dermed for første gang stemte for finanslovforslaget. Socialdemokratiet, der i forbindelse med realrenteafgiftsspørgsmålet, havde søgt at undgå en forhandlingsløsning mellem regeringen og Fremskridtspartiet stemte sammen med Socialistisk Folkeparti mod lovforslaget.

Lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (KF, V, FP, RV, CD, KRF, Breckmann (Fær.) og Steenholdt (Grønl.)) mod 78 (S og SF).