Andre medlemmer, der deltog i debatten: Torben Lund (S), Bjørn Westh (S), Stavad (S), Nyrup Rasmussen (S), Søren Hansen (S), Ritt Bjerregaard (S), Jes Lunde (SF), Margrete Auken (SF), Gade (SF), Jørn Jespersen (SF), Dohrmann (FP), Mogens Elvensø (FP) og Duetoft (CD).
Ministre: Statsministeren (Poul Schlüter) og økonomiministeren (Niels Helveg Petersen).
Under forhandlingen fremsattes følgende:
Forslag om motiverede dagsordener:
D 1. Af Svend Auken (S).
Fremsat ............... FF 160
Forkastet ............... FF 292
D 2. Af Pia Kjærsgaard (FP).
Fremsat ............... FF 205
Forkastet ............... FF 292
Fuld tekst:
D 1. Af Svend Auken (S).
»Folketinget tilslutter sig synspunktet om tilbageholdenhed med de offentlige udgifter, men afviser alle tanker om patientafgifter ved lægebesøg og hospitalsindlæggelse og om fordyrelse af de syges medicinudgifter. Derfor pålægger Folketinget regeringen at se bort fra alle forslag herom i det videre arbejde med finansloven for 1989.
Derefter går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«
D 2. Af Pia Kjærsgaard (FP).
» Folketinget konstaterer, at Danmark har alt for meget bureaukrati, at den offentlige sektor er for stor og skattetrykket for højt. Folketinget erklærer derfor sin velvilje til i denne samling at reducere såvel den offentlige sektor som skattetrykket, men afviser alle tanker om patientafgifter ved lægebesøg og hospitalsindlæggelse, der skyldes sygdom eller ulykke, og om fordyrelse af de syges medicinudgifter. Derfor pålægger Folketinget regeringen at se bort fra alle forslag herom i det videre arbejde med finansloven for 1989.
Derefter går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«
Afstemning:
D 1 forkastet, idet 57 (S og SF) stemte for, 69 (KF, V, FP, RV, KRF og Steenholdt (Grønl.)) imod; 6 (CD) stemte hverken for eller imod.
D 2 forkastet, idet 16 (FP) stemte for, 116 (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)) imod.