L 40 Forslag til lov om ændring af lov om et teknologinævn.

(Udskydelse af lovrevision).

Af: Undervisnings- og forskningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven udskyder tidspunktet for revision af loven fra folketingsåret 1988-89 til folketingsåret 1989-90.

I undervisnings- og forskningsministerens bemærkninger til lovforslaget begrundedes udskydelsen med ønsket om at kunne få tid til en grundig vurdering af Teknologinævnets arbejde.

Lovforslaget var en næsten identisk genfremsættelse af et lovforslag fra folketingsåret 1987-88 (1. samling) fremsat af Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, se således Årbog & Registre 1987-88, s. 162.

Lovforslaget vedtaget med 112 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD og KRF) mod 15 (FP).
Partiernes ordførere
Helge Mortensen (S), Merete Aarup (KF), Helge Sander (V), Aage Frandsen (SF), Pia Dahl (FP), Bente Juncker (CD), Marianne Jelved (RV) og Henning Lysholm (KrF)