L 205 Forslag til lov om reklamer i lokal-tv.

Samling: 1988-89
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Kulturudvalget.

Ifølge lovforslaget skulle lokale tv-stationer have mulighed for fra og med den 1. marts 1989 at sende reklamer i sendetiden.

Lovforslaget blev fremsat, fordi regeringen endnu ikke den 14. februar 1989 havde fremsat et forslag om indførelse af reklamer i lokal-tv. Regeringen havde i sommeren 1988 givet tilsagn om at fremsætte lovforslag om, at indførelse af reklamer i lokal-tv skulle finde sted senest den 1. marts 1989. Den 23. februar 1989 fremsatte kommunikationsministeren sit forslag om reklamer i lokal-tv m.m. (L 218), hvorfor der ikke blev afgivet betænkning over L 205.
Partiernes ordførere
Helge Mortensen (S), Connie Hedegaard (KF), Helge Sander (V), Ingerlise Koefoed (SF), Mogens Glistrup (FP), Kim Behnke (FP), Marianne Jelved (RV), Peter Duetoft (CD) og Henning Lysholm (KrF)