Efter 1. beh henvist til Finansudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

I den skriftlige fremsættelsestale til lovforslaget er anført følgende oversigt over statsbudgettets nøgletal:

»3.1. Måltallet på udgiftsbudgettet på 197,2 mia. kr. er overskredet med 4,2 mia. kr.

Med fremsættelsen af forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 1988 kan det konstateres, at det fastsatte måltal på 197,2 mia. kr. er overskredet med 4,2 mia. kr. De totalrammebelagte udgifter udgør således på tillægsbevillingslovforslaget ca. 201,4 mia. kr.

Måltallet beregnes ved at korrigere tillægsbevillingslovforslagets samlede nettotal på 213,1 mia. kr. for henholdsvis konjunkturgevinster ved arbejdsløshedsdagpenge (ca. 0,5 mia. kr.) samt tekniske korrektioner bl.a. i forbindelse med den da påtænkte omlægning af amtskommunernes bloktilskud (ca. 11,2 mia. kr.) - dvs. med i alt ca. 11,7 mia. kr. til 201,4 mia. kr.

Overskridelsen af måltallet på 4,2 mia. kr. skal bl.a. ses på baggrund af, at afholdelsen af folketingsvalg og den lange regeringsdannelsesperiode vanskeliggjorde en fuld udmøntning af de på finansloven for 1988 optagne budgetreguleringskonti på i alt 4,8 mia. kr. Blandt de gennemførte generelle initiativer til udmøntning kan nævnes regeringens lønsumsbegrænsning på 2 pct. i forbindelse med det moderne ansættelsesstop, der indebar en samlet budgetforbedring på ca. 0,4 mia. kr.

Det bemærkes, at der i overskridelsen på 4,2 mia. kr. er inkluderet et merforbrug på ca. 1,8 mia. kr., som skyldes forbrug af bevillinger givet på tidligere års finanslove i henhold til genbevillings- og opsparingsordningen. Dette modsvares imidlertid af, at ministerierne i 1988 har foretaget en opsparing på ca. 1,6 mia. kr., som kan anvendes i et senere år.

Hvor der i de foregående finansår har været tale om en betydelig nettoopsparing i de enkelte ministerier og styrelser, er der i 1988 for første gang tale om, at forbruget af opsparede midler overstiger nyopsparingen.

3.2. Indtægtsbudgettet viser mindreprovenu på 6,1 mia. kr.

Fremgangen i den private opsparing har i 1988 betydet et fald i den indenlandske efterspørgsel og dermed en lavere aktivitet.

På indtægtsbudgettet kan der således konstateres et fald i provenuet på 6,1 mia. kr. fra 206,5 mia. kr. til 200,4 mia. kr. Faldet skyldes især et lavere provenu fra registreringsafgiften på biler (ca. 3 mia. kr.) og olieafgiften (ca. 1,6 mia. kr.) ligesom nettoudbetalingerne til EF blev større end forventet (ca. 1,5 mia. kr.). Endvidere har indtægterne i 1988 været påvirket af provenutab fra omlægningen af arbejdsgiverafgifterne, som kun i begrænset omfang har nået at øge aktiviteten allerede i 1988.

3.3. Drifts-, anlægs- og udlånsunderskud på 12,7 mia. kr.

På finansloven for 1988 var nettoudgifterne opført med 209,0 mia. kr., medens de samlede indtægter udgjorde 206,5 mia. kr. Der var altså budgetteret med et underskud på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet på 2,5 mia. kr.

På forslag til lov om tillægsbevilling påregnes et underskud på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet på 12,7 mia. kr.

3.4. Brutto- og nettokasseunderskud forværret med henholdsvis 18,4 mia. kr. og 10,1 mia. kr.

Bruttokasseunderskuddet, som fremkommer som summen af underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet og kapitalposterne, kan opgøres til 135,3 mia. kr., hvilket er en forringelse på 18,4 mia. kr. i forhold til finansloven for 1988.

Af det samlede bruttokasseunderskud på 135,3 mia. kr. udgør 123,1 mia. kr. afdrag på statsgælden. Dette betyder, at nettokasseunderskuddet nu forventes at blive 12,2 mia. kr., hvilket er en forringelse på 10,1 mia. kr. i forhold til finansloven. Forøgelsen af både brutto- og nettokasseunderskuddet forklares navnlig af det stigende drifts-, anlægs- og udlånsunderskud, idet kapitalposterne stort set vurderes uændret.«

Lovforslaget vedtaget med 94 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD og KRF) mod 13 (FP).