L 173 Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven.

(Lempelse af selvangivelsespligt).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer fritagelse for en række mindre fonde for indsendelse af en egentlig selvangivelse. I stedet kan disse fonde i visse tilfælde efter loven nøjes med at indsende en erklæring samt en kopi af regnskabet.

De fonde, der er omfattet af loven, er ikkeerhvervsmæssige fonde med en indkomst på under 25.000 kr., fonde, der har til formål at opføre og drive sportsanlæg, samt visse feriefonde, der har opnået tilladelse til, at uhævet feriegodtgørelse anvendes til ferieformål.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at de foreslåede regler vil betyde en væsentlig administrativ lettelse for de omfattede fonde og for skattemyndighederne.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 121 stemmer (S, KF, SF, V, FP, RV, CD og KRF).
Partiernes ordførere
Pia Gjellerup (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Ib Bjørn Poulsen (SF), Mogens Glistrup (FP), Elisabeth Arnold (RV) og Addi Andersen (CD)