Beh sammen med L 140 - L 142.
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget.
Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Erhvervsudvalget.
Loven medfører en udvidelse af forsikringsselskabers adgang til at investere i erhvervslivet og en udvidelse af forsikringsselskabers virksomhedsområde.
Endvidere medfører loven en modernisering af regnskabsreglerne samt skærpede kontrol- og tilsynsbestemmelser i finansielle koncerner.
Endelig medfører loven en lempelse af adgangen til at udveksle almindelige kundeoplysninger i finansielle koncerner samt en harmonisering af tilsynsreglerne i forhold til lov om banker og sparekasser m.v.
Om baggrunden for lovforslaget er der i den skriftlige fremsættelse bl.a. anført følgende:
»De gældende regler for forsikringsselskabers adgang til at placere midler i erhvervslivet stammer fra en ændring af loven i 1983. Man indførte ved denne lovændring en adgang til at danne kapitalformidlingsaktieselskaber, hvori livsforsikringsselskaber og pensionskasser har aktiemajoriteten, og som kan erhverve aktiemajoriteten i en række erhvervsvirksomheder. Loven opstiller imidlertid en række begrænsninger. Således er det enkelte forsikringsselskabs eller den enkelte pensionskasses andel begrænset til 15 pct. af aktiekapitalen. Endvidere må et kapitalformidlingsaktieselskab ikke fungere som holdingselskab for en enkelt eller nogle få virksomheder.
Det har i den forløbne tid vist sig, at adgangen til at investere i erhvervslivet gennem kapitalformidlingsaktieselskaber kun har været udnyttet i yderst begrænset omfang. En af grundene hertil var, at de opstillede betingelser for investering via kapitalformidlingsaktieselskaber har været for restriktive.
Det er ikke rimeligt at opretholde regler i en form, som ingen kan bruge. Hertil kommer, at i det indre marked i EF vil erhvervslivet kun kunne klare den nødvendige omstilling, hvis man i samme omfang som erhvervslivet i andre medlemslande har adgang til kapitaltilførsel fra de institutionelle investorer, herunder navnlig forsikringsselskaber og pensionskasser. Ligeledes kan de danske finansielle institutter kun klare konkurrencen i et integreret indre finansielt marked, hvis den danske lovgivning giver samme muligheder for at anbringe midler i erhvervslivet og dermed opnå en højere forrentning som lovgivningen i andre medlemslande. Det er i denne forbindelse vigtigt at huske, at den finansielle sektor er en integreret del af vort erhvervsliv. Forsikringsselskaberne er ikke fjerne direktorater under Industriministeriet, men erhvervsvirksomheder.
De har derfor en rimelig forventning om at få samme frihedsgrader som andre dele af erhvervslivet. Det lovforslag, jeg her fremsætter, er netop udtryk for, at vi ikke bare af hensyn til mulighederne for tilpasning til det indre marked, men også af mere principielle grunde, har arbejdet på at komme væk fra det formynderi, ja til dels overformynderi, som har præget forholdet til de finansielle sektorer.«
Loven fik sin endelige udformning ved vedtagelsen af de af industriministeren i betænkningen stillede ændringsforslag, hvorefter bestemmelsen om begrænsninger i adgangen til kontant udbetaling af genkøbsværdi eller udtrædelsesgodtgørelse udgik, og hvorefter opfattelsen af § 129 ifølge betænkningen blev ændret med henblik på at øge livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers mulighed for at deltage i den strukturudvikling, som måtte ske i erhvervslivet i de kommende år som led i forberedelsen til EF's indre marked.
Nogle af et mindretal (S og SF) i betænkningen og i tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag blev ikke vedtaget.
Lovforslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med de samtidig fremsatte og behandlede lovforslag L 140 - L 142.
Der henvises i øvrigt til det af industriministeren i folketingsåret 1987-88, 1. samling, fremsatte lovforslag om samme emne (L 187); se Årbog og Registre, side 116. Nærværende lovforslag omfatter for en del dette lovforslag.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 129 stemmer (S, KF, SF, V, FP, RV, CD og KRF); 1 stemte ved en fejl hverken for eller imod.