F 5  Hvilke oplysninger kan udenrigsministeren give om den udenrigspolitiske situation?

Til: Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V)
Samling: 1988-89
Status: Foretaget
Andre medlemmer, der deltog i debatten: Anker Jørgensen (S).

Ministre: Udenrigsministeren (Ellemann-Jensen).

Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiverede dagsordener:

D 9. Af Ritt Bjerregaard (S), Connie Hedegaard (KF), Bjørn Elmquist (V), Jørgen Estrup (RV) og Glønborg (KRF).

Fremsat ............... FF 1956
Vedtaget ............... FF 2013

D 10. Af Pelle Voigt (SF).

Fremsat ............... FF 1968
Bortfaldet ............... FF 2013

D 11. Af Annette Just (FP).

Fremsat ............... FF 1978
Bortfaldet ............... FF 2013

Fuld tekst:

D 9. Af Ritt Bjerregaard (S), Connie Hedegaard (KF), Bjørn Elmquist (V), Jørgen Estrup (RV) og Glønborg (KRF).

»Folketinget opfordrer regeringen til at bidrage aktivt til, at det forbedrede klima på våbenkontrol- og nedrustningsområdet udnyttes til at opnå konkrete resultater til fremme af international stabilitet og sikkerhed på et lavere rustningsniveau.

Samtidig opfordrer Folketinget det særlige sikkerhedspolitiske udvalg til sammen med regeringen at forstærke sit arbejde med henblik på at afgive beretninger til Folketinget om udvalgte sikkerhedspolitiske emner. De første beretninger skal afgives inden den 1. juli 1989. Til brug for sit arbejde kan udvalget inddrage redegørelser udarbejdet af SNU.

Herefter går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

D 10. Af Pelle Voigt (SF).

»Folketinget opfordrer regeringen til i samarbejde med Tinget at medvirke til at forhindre en ny oprustning eller modernisering af atomvåben i Europa og arbejde for øget sikkerhed gennem både konventionel og atomar nedrustning.

Folketingets Sikkerhedspolitiske Udvalg vil løbende bistå regeringen med at udforme en konsekvent dansk sikkerheds- og nedrustningspolitik. Udvalget skal kunne indhente redegørelser fra SNU. Udvalgets indstilling mod stationering af nye kortrækkende atomvåben i Europa skal foreligge i god tid, før spørgsmålet behandles i NATO's atomplanlægningsgruppe i april 1989.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 11. Af Annette Just (FP).

»Folketinget pålægger udenrigsministeren at rejse tjenestemandssag vedrørende alle faser i den danske Berlinambassades handlemåde og undladelser i sagen om de 18 østtyskere, der henvendte sig på ambassaden den 9. september 1988.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 9 vedtaget med 96 stemmer (S, KF, V, FP, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)); 14 (SF) stemte hverken for eller imod.

D 10 og D 11 var herefter bortfaldet.
Partiernes ordførere
Ritt Bjerregaard (S), Connie Hedegaard (KF), Bjørn Elmquist (V), Pelle Voigt (SF), Annette Just (FP), Jørgen Estrup (RV), Arne Melchior (CD) og Knud Glønborg (KrF)