Andre medlemmer, der deltog i debatten: Henning Nielsen (S), Tove Lindbo Larsen (S), Margrete Auken (SF), Tommy Dinesen (SF), Behnke (FP) og Nør Christensen (CD).
Ministre: Trafikministeren (Knud Østergaard).
Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag om motiveret dagsorden:
D 33. Af J. K. Hansen (S), Ikast (KF), Helge Sander (V), Arne Melchior (CD) og Inger Stilling Pedersen (KRF).
Fremsat ...................... FF 8271
Vedtaget ...................... FF 8306
Fuld tekst:
D 33. Af J. K. Hansen (S), Ikast (KF), Helge Sander (V) Arne Melchior (CD) og Inger Stilling Pedersen (KRF).
» Folketinget bekræfter aftalen om den faste forbindelse over Storebælt, dens betydning for den kollektive trafik og hermed også aftalen om, at DSB's aktivitet i årene op til ibrugtagen af jernbanedelen over Storebælt i 1993 styrkes, således at DSB i 1993 vil være i stand til at udnytte det forspring på de få år, der er mellem jernbanedelen og vejdelen.
Tinget tager til efterretning, at regeringen har igangsat et udredningsarbejde, der skal give forslag om transportsektorens økonomi. Resultatet af udredningsarbejdet vil blive tilstillet Folketingets partier inden udgangen af maj måned 1989. Resultatet heraf vil indgå i udarbejdelsen af forslag til finanslov for 1990.
Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
Afstemning:
D 33 vedtaget med 82 stemmer (S, KF, V, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)) mod 27 (SF og FP).