B 79 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg til vurdering af de gældende regler vedrørende tvangsauktioner m.v.

Samling: 1988-89
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Beh sammen med B 80.

Efter 1.beh henvist til Retsudvalget.

Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:

»Regeringen opfordres til at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg, der skal undersøge, om de gældende regler vedrørende tvangsauktioner m.v. er tilfredsstillende ud fra et samlet samfundsmæssigt synspunkt i en tid, der på den ene side er præget af faldende realløn, stigende arbejdsløshed og ringe boligskiftemuligheder og på den anden side af en bistandslovgivning, der er karakteriseret ved relativt store udgifter til støtte i tilfælde af sociale og andre problemer i forbindelse med en tvangsauktion.

Udvalget skal specielt undersøge, om de gældende regler for gældssanering bør udstrækkes til også at omfatte gæld, der er sikret ved pant i fast ejendom, og om det offentlige i visse situationer bør stille garanti for dele af en pantesikret restgæld mod delvis afskrivning fra kreditors side af anden del af restgælden.«

Beslutningsforslaget vedtaget enstemmigt med 119 stemmer (S, KF, SF, V, FP, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)).
Partiernes ordførere
Ole Espersen (S), Pia Gjellerup (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Laue Traberg Smidt (V), Christian Mejdahl (V), Holger K. Nielsen (SF), Mogens Glistrup (FP), Frode Nør Christensen (CD), Elisabeth Arnold (RV), Jørgen Estrup (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)