L 248 Forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsenet.

(Klinisk afprøvning af lægemidler).

Af: Sundhedsminister Agnete Laustsen (KF)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget.

Lovforslaget tilsigtede at give sundhedsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om betaling for klinisk afprøvning af lægemidler.

Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet i Sundhedsudvalget, forinden folketingsvalget blev udskrevet.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Helge Adam Møller (KF), Birgitte Husmark (SF), Christian Mejdahl (V), Kirsten Damgaard Lee (RV), Birgith Mogensen (CD), Pia Dahl (FP) og Jørgen Tved (FK)