L 131 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven.

(Miljøforbedrende investeringer).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Lovforslaget gik ud på at åbne mulighed for, at industrivirksomheder og dambrug fuldt ud skulle kunne straksafskrive udgifter til investeringer i anlæg og driftsmidler, der var nødvendige for at opfylde de skærpede krav om rensning af spildevand efter den miljølovgivning, der udfærdigedes til opfølgning af vandmiljøplanen.

Om baggrunden for fremsættelsen af lovforslaget oplyste skatteministeren i sin fremsættelsestale, at lovforslaget skulle ses i sammenhæng med miljøministerens forslag til lov om støtte til investeringer i forbindelse med rensning af spildevand fra industrivirksomheder og dambrug, som var led i regeringens initiativer til opfølgelse af vandmiljøplanen, hvorefter udledningen af kvælstof og fosfor til vandløb, søer og havet skal reduceres inden den 1. januar 1993, se således L 129.

Skatte- og Afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Pia Gjellerup (S), Hans Engell (KF), Ib Bjørn Poulsen (SF), Peder Sønderby (V), Aase Olesen (RV), Poul Emmert Andersen (CD), Mogens Glistrup (FP), Jørgen Tved (FK) og Knud Glønborg (KrF)