F 22 Hvornår og hvordan vil regeringen opfylde sit løfte om at sikre det frie fagforeningsvalg i Danmark, så ingen mod sin vilje skal tvinges til at være medlem af en bestemt fagforening?

Af: Pia Kjærsgaard (FP) , Mogens Glistrup (FP) og Annette Just (FP)
Til: Arbejdsminister Henning Baunbæk Dyremose ()
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiverede dagsordener:

D 55. Af Pia Kjærsgaard (FP).

Fremsat ............. FF 7692
Taget tilbage ............. FF 7710

D 56. Af Estrup (RV).

Fremsat ............. FF 7702
Forkastet ................ FF 7716

D 57. Af Berlau (FK).

Fremsat ............. FF 7706
Forkastet ................ FF 7716

D 55. Af Pia Kjærsgaard (FP).

»Idet Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 1988 at fremsætte nødvendige lovforslag, der skal sikre den fulde organisationsfrihed i Danmark, således at ingen mere kan tvinges til medlemskab af en bestemt forening mod eget ønske eller til gennem et sådant medlemskab at skulle betale til partipolitiske formål,

går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

D 56. Af Estrup (RV).

»Folketinget pålægger regeringen

- at gennemføre en stramning af sanktionerne ved afskedigelser i strid med lov om foreningsfrihed og

- at sikre mulighed for, at medlemmer af lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer kan afslå at yde støtte til politiske partier via deres organisationskontingent.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 57. Af Berlau (FK).

»Idet Folketinget konstaterer, at der i Danmark er ret til frit valg af organisation, ligesom der er ret til at indgå bindende aftaler og overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter,

går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 56 forkastet med 53 stemmer (S, SF og FK) mod 52 (KF, V, RV, CD, FP og KRF).

D 57 forkastet med 53 stemmer (KF, V, RV, CD, FP og KRF) mod 52 (S, SF og FK).

D 55 blev taget tilbage.
Partiernes ordførere
Hans Strunge (S), Grethe Fenger Møller (KF), Ole Henriksen (SF), Bjørn Elmquist (V), Jørgen Estrup (RV), Niels Bollmann (CD), Pia Kjærsgaard (FP), Henrik Michael Berlau (FK) og Merethe Due Jensen (KrF)