Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven indebærer, at der fremover i alle tilfælde og uden særlig tidsbegrænsning vil kunne gives tilladelse til modtagning af udenlandske radio- og tv-programmer, der overføres via kommunikationssatellitter, uanset mulighederne for tv-programforsyning fra det offentlige telenet.

Samtidig sikres der brugerne indflydelse på programudvalget i de fællesantenneanlæg, hvor anlægget ikke ejes af brugerne selv.

Som baggrund for lovforslaget anførtes der i bemærkningerne til forslaget, at de gældende begrænsninger på området udgjorde en afgørende forudsætning for den planlagte etablering af hybridnettet, men at en række forhold i de seneste år havde rykket ved grundlaget for disse reglers tilblivelse. Således var prisen på det nødvendige modtageudstyr faldet drastisk. Endvidere var adgangen til at modtage programstof fra kommunikationssatellitter med egen jordstation i en række lande omkring Danmark efterhånden blevet lempet ganske betydeligt. Dette gjaldt senest både Norge og Forbundsrepublikken Tyskland.

Den i lovforslaget omhandlede lempelse af fællesantenneanlægs adgang til egen modtagning af radio og tv-programstof fra kommunikationssatellitter nødvendiggjorde, at grundlaget for hybridnettet blev justeret.

Forhandlinger mellem ministeren for offentlige arbejder, ministeren for kulturelle anliggender og repræsentanter for de politiske partier bag hybridnettet (regeringspartierne og Socialdemokratiet) førte til forhandlingsresultatet af 27. marts 1987, jf. bilag 2 til lovforslaget. (For så vidt angår den oprindelige politiske aftale af 18. december 1984 om hybridnettet henvises der til omtalen heraf i Folketingsårbog 1984-85, side 335).

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 144 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KRF og VS).