L 192 Forslag til lov om ændring af lov om lands- og regionplanlægning, lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet og lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

(Frigørelsesafgiftsfondenes anvendelse).

Af: Miljøminister Christian Christensen (KrF)
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 393 af 16-06-1987
Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet behandling i miljø- og planlægningsudvalget.

Loven giver amtsrådene/Hovedstadsrådet udvidede muligheder for at yde lån af frigørelsesafgiftsfondenes midler, især med henblik på anvendelse til virkeliggørelse af region- og kommuneplanlægning.

I udvalgets betænkning blev der af S, SF og RV stillet ændringsforslag om, at bestemmelsen om, at afdrag og renter på lån skal udbetales til statskassen uanset tidspunktet for ydelse af lånet, skal udgå af lovforslaget ved 2. behandling. Dette ændringsforslag blev siden vedtaget.

Lovforslaget vedtaget med 129 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KRF og VS) mod 4 (FP).
Partiernes ordførere
Karl Hjortnæs (S), Viggo Fischer (KF), Hanne Severinsen (V), Leif Hermann (SF), Lone Dybkjær (RV) og Steen Tinning (VS)