Beh sammen med L 5, L 6 og L 8.

Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven indebærer, at erhvervsdrivende ikke over for en forbruger må yde eller reklamere med rentefri kredit eller lignende ordning, hvis kredittens løbetid overstiger den løbende og efterfølgende måned.

I forbindelse med ydelse af kredit til forbruger ud over den efterfølgende måned skal den erhvervsdrivende ifølge loven opkræve en årlig rente, der mindst svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 4 pct.

Loven finder anvendelse på kontoaftaler indgået den 7. oktober 1986 (fremsættelsesdatoen) eller senere, således at pligten til at svare renter indtræder for gæld, der er opstået efter lovens ikrafttræden, der er fastsat til dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Om baggrunden for og formålet med lovforslaget anførtes i de almindelige bemærkninger bl.a. følgende:

»Lovforslaget er et af elementerne i regeringens initiativer til fremme af opsparingen og nedbringelse af gældsætningen, som omtalt i statsministerens åbningsredegørelse til Folketinget den 7. oktober 1986.

Lovforslaget tager sigte på at dæmme op for den senere tids omsiggribende markedsføring af rentefri kreditordninger.

Ordninger med langvarig rentefri kredit findes uheldige, da de ofte medfører uklarhed om prisdannelsen, til skade for forbrugerne og den indbyrdes konkurrence i detailhandelen. Herudover tvinger markedsføringen af sådanne ordninger på en urimelig måde forbrugere, der ønsker at få mest muligt for pengene, til at stifte gæld i forbindelse med varekøb og derved indgå i aftaler om mere komplicerede købsformer frem for at købe kontant.«

Lovforslaget vedtaget med 124 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KRF og VS) mod 4 (FP).