L 128 Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(Skattefritagelse for Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og Københavns Fondsbørs).

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel (KF)
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 107 af 11-03-1987
Efter 1. behandling henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget.

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Med loven kan der inden for beløbsrammer fastsat på finansloven efter ansøgning gives tilsagn om tilskud til gennemførelse af projekter til produktudvikling i forarbejdning og forædling af jordbrugsprodukter samt til aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet.

Tilskuddet kan gives dels til private erhvervsvirksomheder og grupper af sådanne, dels til forsknings- og forsøgsvirksomheder samt til forsknings- og forsøgsprojekter.

Betingelser for ydelse af tilskud, der for private virksomheders vedkommende kan gives med indtil 40 pct. af meromkostningerne i forbindelse med produktudviklingen, er bl.a., at tilskuddet er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse, at projektet har en reel nyhedsværdi, og at projektet betyder en forøgelse af ansøgerens samlede aktiviteter.

Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af nogle ændringsforslag, der bl.a. betød en udvidelse af modtagerkredsen af tilskud til også at omfatte forsknings- og forsøgsvirksomheder samt forsknings- og forsøgsprojekter.

Om baggrunden for fremsættelsen af lovforslaget oplyste landbrugsministeren i sin fremsættelsestale bl.a., at den skulle søges i den markante ændring i de senere år af det internationale marked for jordbrugsprodukter med en alvorlig forværring af de pris- og markedsmæssige forhold til følge.

Lovforslaget vedtaget med 125 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD og KRF) mod 6 (FP og VS).
Partiernes ordførere
Hans Hækkerup (S), Hagen Hagensen (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Jens Thoft (SF), Aase Olesen (RV), Bente Juncker (CD) og Ove Jensen (FP)