F 2 Hvad kan ministeren oplyse om placeringen af atomvåben inden for enhedskommandoens område, om retningslinjerne for disse våbens tildeling til enhedskommandoen, om danske officerers rolle i den forbindelse samt om retningslinjerne for brug af disse våben, herunder retningslinjerne for førstegangsbrug af atomvåben på eller fra enhedskommandoens område?

Til: Forsvarsminister Hans Engell (KF)
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingen fremsattes følgende

Forslag om motiveret dagsorden:

D 18. Af Albrechtsen (VS) og Thoft (SF).

Fremsat .............FF 4113
Forkastet ............... FF 4128

Fuld tekst:

D 18. Af Albrechtsen (VS) og Thoft (SF).

»Idet Folketinget bekræfter sine dagsordener af 13. november 1985 og 3. april 1986, pålægger Folketinget regeringen at sikre,

- at intet dansk militært personel eller militært personel i Danmark freds-, krise- eller krigstid kan få overdraget kommandoen over eller beordre anvendelsen af atomvåben, neutronvåben eller kemiske våben uden Folketingets godkendelse,

- samt at der udarbejdes beredskabsplaner for det tilfælde, at der sker ulykker i forbindelse med depoter for de pågældende våben i Slesvig-Holsten-området,

går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 18 forkastet, idet 32 stemte for (SF, RV, og VS), 63 (KF, V, CD, KRF, FP og Steenholdt (Grønl.)) imod; 42 (S) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Lasse Budtz (S), Poul Henrik Houe (KF), Peder Sønderby (V), Jens Thoft (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Arne Melchior (CD), Inger Stilling Pedersen (KrF) og Keld Albrechtsen (VS)