F 15 Hvilke initiativer agter socialministeren konkret at tage med henblik på en forbedring af børns opvækstvilkår?

Til: Socialminister Mimi Jakobsen (CD)
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingen fremsattes følgende

Forslag om motiverede dagsordener:

D 25. Af Jytte Andersen (S).

Fremsat ............... FF 6553
Bortfaldet ............... FF 6563

D 26. Af Carsten Andersen (SF).

Fremsat ............... FF 6554
Bortfaldet ............. FF 6563

D 27. Af Lone Dybkjær (RV).

Fremsat ............... FF 6557
Vedtaget ............... FF 6562

Fuld tekst:

D 25. Af Jytte Andersen (S).

»Folketinget opfordrer regeringen til at opprioritere forbedringer i børns opvækstvilkår ved

- at skabe økonomiske muligheder for kommunerne for at afskaffe ventelister til daginstitutioner og dagpleje,

- at sikre børn kontakt med deres forældre og andre voksne igennem nedsat daglig arbejdstid,

- at forbedre fripladsgrænserne især for eneforsørgere og ved

- at styrke nærmiljøet omkring børn og unge gennem en målrettet og forebyggende social og kulturel indsats.

Herefter går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

D 26. Af Carsten Andersen (SF).

»Idet Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en handlingsplan, hvorefter daginstitutioner inden for en 8-årig periode gøres gratis for forældrene, ved at fripladsgrænserne år for år hæves, samt at den nødvendige udbygning af daginstitionsområdet sikres,

går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

D 27. Af Lone Dybkjær (RV).

»Regeringen opfordres til

- at forstærke indsatsen over for familier med handicappede børn og

- at nedsætte en tværfaglig arbejdsgruppe, der inden 1. januar 1988 kan fremlægge en plan for en forstærket og prioriteret indsats over for børn.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 27 vedtaget med 70 stemmer (KF, V, SF, RV, CD, KRF, FP og VS); 34 (S) stemte hverken for eller imod.

D 25 og D 26 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Carsten Andersen (SF), Lone Dybkjær (RV), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Steen Tinning (VS)