B 58 Forslag til folketingsbeslutning om en selvstændig og uafhængig børneombudsinstitution.

Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialududvalget.

Ifølge beslutningsforslaget blev regeringen opfordret til at fremsætte forslag om oprettelse af en selvstændig og uafhængig børneombudsinstitution.

Institutionen skulle bl. a. kunne tage sager op af egen drift, have adgang til alle institutioner for børn, løbende vurdere børns levevilkår, udtale sig om lovinitiativer m.v., der vedrører børns interesse, og fungere som påtale- og klageberettiget for børn over for offentlige myndigheder.

Forslaget er en delvis genfremsættelse af et i folketingsåret 1985-86 fremsat forslag, der henvises til Folketingets Årbog, side 437.

Socialudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Helge Adam Møller (KF), Birthe Rønn Hornbech (V), Carsten Andersen (SF), Aase Olesen (RV), Birgith Mogensen (CD), Inger Stilling Pedersen (KrF), Pia Kjærsgaard (FP) og Steen Tinning (VS)