L 52 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om genanvendelse og begrænsning af affald og lov om kemiske stoffer og produkter.

Samling: 1985-86
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Med lovforslaget tilsigtedes en ændring i de af forslaget omfattede love, hvorefter myndighederne i deres administrative praksis skulle pålægges overfor de berørte borgere at gøre rede for, hvilken betydning økonomiske og miljømæssige hensyn havde haft i en række beslutninger truffet efter de to love.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Karl Hjortnæs (S), Niels Ahlmann-Ohlsen (KF), Peder Sønderby (V), Leif Hermann (SF), Lone Dybkjær (RV), Birgith Mogensen (CD), Kristen Poulsgaard (FP) og Jens Kristian Steffensen (KrF)