L 237 Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto.

(Konsekvensændringer som følge af skattereformen og etableringskonti i andelskasser).

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel (KF)
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 256 af 22-05-1986
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ved loven foretages en række konsekvensændringer som følge af skattereformen vedrørende beregningen af maksimum for indskud på etableringskonti m.v. Endvidere lempes danske andelskassers adgang til at modtage indskud på etableringskonti.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om investeringsfonds. (Konsekvensændringer som følge af skattereformen og investeringsfondskonti i andelskasser), se nærmest følgende sag.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 107 stemmer (S, KF, V, RV, CD og KrF) mod 23 (SF, VS og FP).
Partiernes ordførere
Mogens Lykketoft (S), Ib Stetter (KF), Helge Sander (V), Jens Thoft (SF), Bernhard Baunsgaard (RV) og Helge Dohrmann (FP)