L 23 Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og om ophævelse af lov om begrænsning af løn under sygdom.

(Ophævelse af karensdag).

Samling: 1985-86
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Lovforslaget havde til hensigt at ophæve reglerne om, at lønmodtagere først har ret til dagpenge regnet fra 2. fraværsdag. Det vil sige, at lovforslaget tilsigtede at ophæve reglerne om en karensdag.

Lovforslaget blev fremsat sammen med forslag til lov om ophævelse af lov om tilskud til arbejdsgivernes betaling af arbejdsmarkedsbidrag (se A.II. nr. 28) og forslag til folketingsbeslutning om regulering af efterløns- og dagpengesatser (se B.II. nr. 4).

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med det i indholdet identiske forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og om ophævelse af lov om begrænsning af løn under sygdom (Ophævelse af karensdag) [af Agerschou (SF) og Tinning (VS) m.fl.] (se nærmest foranstående sag).

Socialudvalget afgav ikke betænkning over nærværende lovforslag, men derimod over det ovenfor omtalte tilsvarende lovforslag, hvortil kan henvises.
Partiernes ordførere
Erik Brünnich Smith (S), Joanna Rønn (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Thor Pedersen (V), Asbjørn Agerschou (SF), Inger Marie Bruun-Vierø (RV), Peter Duetoft (CD), Elisabeth Bruun Olesen (VS), Pia Kjærsgaard (FP) og Knud Glønborg (KrF)