L 187 Lov om ændring af lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. og lov om-skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld.

(Skibskredit fondens indeksobligationer).

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel (KF)
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 215 af 23-04-1986
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven fritages indeksobligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond for realrenteafgift, når visse forudsætninger er opfyldt. Endvidere fritages de nævnte indeksobligationer i visse tilfælde for beskatning efter kursgevinstlovens mindsterenteregel, hvis den pålydende rente er på mindst 2½ pct.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af en række ændringsforslag stillet af ministeren for skatter og afgifter.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 111 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KrF og FP) mod 4 (VS).
Partiernes ordførere
Mogens Lykketoft (S), Arne Lund (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Aase Olesen (RV) og Helge Dohrmann (FP)