Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Ved lovforslaget blev styrelsesloven søgt ændret ved bestemmelser, der indebar:

1. Styrkelse af budget- og forretningsudvalgenes stilling og kompetence på såvel konsistorie- som fakultetsråds-/ fagrådsniveau.

2. Udvidende præcisering af rektors, dekaners, fagrådsformænds, studienævnsformænds og institutbestyreres beføjelser i den daglige ledelse samt mere udførlige bestemmelser om deres ansvar.

3. Opstilling af krav om, at de kollegiale organers formænd såvel som næstformænd altid bør vælges blandt de fastansatte videnskabelige medarbejdere.

4. Nedlæggelse af de indirekte valgte centralstudienævn og overførsel af beføjelserne til at behandle forslag til uddannelsesbekendtgørelser m.m. fra centralstudienævn til fakultets-/fagråd.

5. Overførsel af dele af studienævnskompetencen, herunder kompetencen til at fastlægge de nærmere regler om uddannelserne (studieordninger) fra studienævn til fakultets-/fagråd.

6. Nedlæggelse af institutrådene og overførsel af deres beføjelser til relativt små obligatoriske institutbestyrelser, sammensat af repræsentanter for de ved instituttet fastansatte videnskabelige medarbejdere samt de tekniske og administrative medarbejdere i forholdet 2:1.

7. Oprettelse af obligatoriske forskningsnævn på fakultetsniveau, valg af alle videnskabelige medarbejdere blandt professorer og lektorer og med kompetence i forbindelse med forskningsplanlægning, videnskabelige stillingsbesættelser og tildeling af akademiske grader.

8. Indførelse af repræsentation i konsistorium, og fakultets- og fagråd for aftagere af institutionernes forskning og uddannelser og samtidig forholdsmæssig reduktion af antallet af repræsentanter for de tekniske og administrative medarbejdere, således at mandaterne i disse styrende organer fordeles efter forholdstallene 1:1:2:4 mellem ovennævnte repræsentanter og repræsentanterne for henholdsvis de studerende og de videnskabelige medarbejdere.

Baggrunden for lovforslaget var ifølge de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget, en betænkning (nr. 1055) afgivet i november 1985 af et af undervisningsministeren nedsat udvalg med fhv. rektor for Aarhus Universitet, professor Carl F. Wandel som formand.

Lovforslaget byggede, bortset fra forslaget om aftagerrepræsentation m.m. (se ovenfor under 8.), på denne betænkning. Betænkningens forslag gik på dette punkt i stedet ud på, at antallet af lærerrepræsentanter skulle ændres fra 1/2 til 2/3, mens antallet af repræsentanter for de studerende og for de tekniske og administrative medarbejdere skulle reduceres fra 1/4 til 1/6 for hver gruppe.

Ved 1. behandling udtrykte ordførerne for regeringspartierne og FP tilslutning til lovforslaget som helhed, mens de øvrige ordførere afviste at støtte det foreliggende lovforslag. Ordførerne for S og RV syntes dog at åbne mulighed for en drøftelse af ændringer i styrelsesloven.

Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.