B 76 Forslag til folketingsbeslutning om frivillig gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennem udbygning af efterlønsordningen med delefterløn (delpension).

Samling: 1985-86
Status: Tilbagetaget
I beslutningsforslaget pålagdes regeringen at udbygge og ændre efterlønsordningen således, at den ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede 60-66-årige kan nedsættes trinvist, og således at den pågældende gruppe i forbindelse hermed kan opnå delefterløn (delpension).

Forslaget var en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret 1984-85 fremsat forslag (se Folketingsårbog 1984-85, side 343).

Beslutningsforslaget blev taget tilbage den 4. april 1986 (F. sp. 9218), men dets intentioner blev med visse ændringer senere i folketingsåret søgt gennemført ved fremsættelse af forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring. (Delefterløn) (se A.II. nr. 30).