B 16 Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af den parlamentariske kontrol med sikkerhedspolitikken.

Samling: 1985-86
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til forsvarsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget beslutter, at da den parlamentariske kontrol med den udøvende magt på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område udøves efter de i grundloven m.v. fastsatte regler og derfor varetages af folketinget selv, dets udvalg og medlemmer samt efter særlige bestemmelser af det udenrigspolitiske nævn, kan denne kontrol hverken helt eller delvis overlades til et af nogle partier oprettet privat kontaktudvalg, det såkaldte 11-mands udvalg. Folketinget beslutter endvidere, at såfremt regeringen tilstiller et sådant kontaktudvalg oplysninger om militære eller sikkerhedspolitiske forhold, skal disse oplysninger samtidig tilgå folketingets forsvarsudvalg.«

Forslaget til folketingsbeslutning skal ses i sammenhæng med forslag til folketingsbeslutning om øget parlamentarisk-demokratisk kontrol med Danmarks deltagelse i NATO, [af Albrechtsen (VS) og Thoft (SF)], (se nærmest følgende sag).

Forsvarsudvalget afgav en fælles beretning over de to nævnte forslag.
Partiernes ordførere
Knud Damgaard (S), Poul Henrik Houe (KF), Jens Thoft (SF), Arne Stinus (RV), Frode Nør Christensen (CD), Keld Albrechtsen (VS), Helge Dohrmann (FP) og Inger Stilling Pedersen (KrF)