B 100 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af to handicapidrætscentre.

Samling: 1985-86
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

I beslutningsforslaget opfordredes regeringen til at oprette to handicapidrætscentre pr. 1. april 1987 efter følgende retningslinjer:

– centrene skal være 100 procent statsfinansierede og beliggende på hver sin side af Store Bælt,

– den præcise udformning, beliggenhed m.v. aftales mellem ministeriet for kulturelle anliggender og Dansk Handicap Idræts-Forbund, og

– senest 1. januar 1987 skal folketinget orienteres om indholdet af lovforslaget vedrørende den endelige oprettelse af centrene.

Beslutningsforslaget blev fremsat og behandlet sammen med en række andre forslag om handicappedes forhold, se omtalen under A.II. nr. 77.

Kulturudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Jimmy Stahr (S), Flemming Jensen (KF), Helge Sander (V), Ingerlise Koefoed (SF), Jens Bilgrav-Nielsen (RV), Pia Kjærsgaard (FP), Steen Tinning (VS) og Inger Stilling Pedersen (KrF)