Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Ved loven ophæves statslige godkendelsesbestemmelser, således at amtskommunerne får mulighed for at gennemføre en mere fleksibel tilpasning og omlægning af sygehusvæsenet uden først at skulle indhente ministerens godkendelse heraf. Samtidig bliver ansvaret for sygehusplanlægningen mere klart placeret hos de myndigheder – amtsrådene – der har den faktiske beslutningskompetence og det økonomiske ansvar på sygehusområdet. Loven opretholder i øvrigt sygehusplanlægningen og fødselshjælpplanlægningen.

Dog er der samtidig tillagt ministeren en beføjelse til i særlige tilfælde, når væsentlige sundhedsmæssige hensyn taler derfor, at bestemme, at planer, der indeholder væsentlige ændringer i amtskommunens sygehusvæsen, skal undergives fornyet behandling i amtsrådet. Endvidere er ministerens beføjelser præciseret/styrket med hensyn til indholdet (kvantitativt og kvalitativt) af aftaler om benyttelse af lands- og landsdelsafdelinger, herunder rigshospitalet.

Herudover lovfæstes det, at de gravide kvinder har ret til at vælge hjemmefødsel med vederlagsfri jordemoderhjælp.

Under udvalgsbehandlingen stillede indenrigsministeren nogle ændringsforslag, der skulle tydeliggøre, at ministerens vetobeføjelse ikke giver anden hjemmel end at bestemme, at en sygehusplan på ny skal behandles i amtsrådet, hvis væsentlige sundhedsmæssige hensyn taler derfor, uden at indenrigsministeren derved kan diktere indholdet af planen, men blot angive, hvilke forudsætninger/betingelser der skal være opfyldt, for at indenrigsministeren ikke på ny kræver planen til fornyet behandling.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 116 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) mod 2 (FP).