L 34 Lov om ændring af lov om afgift af mineralvand, visse safter samt af læskedrikkoncentrater m.v.

(Ophævelse af afgiften af visse safter samt af læskedrikkoncentrater m.v.).

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel (KF)
Samling: 1984-85
Status: Stadfæstet
Lov nr. 607 af 12-12-1984
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven ophæver afgiften af læskedrikkoncentraterne og af blandet sød saft. Ved ændringsforslag udvidedes endvidere afgiften af frugt- og grøntsagssaft til fremstilling af frugtvin, således at der også skal betales afgift af vinsæt, der ikke er tilsat sukker. Yderligere blev der ved ændringsforslag indført en ordning, hvorved mineralvandsfabrikker med en udlevering af op til 6 mill. liter mineralvand får en afgiftslettelse på 9 øre pr. liter. Afgiftslettelsen aftrappes jævnt, for at bortfalde for virksomheder, der udleverer over 10 mill. liter mineralvand årligt.

Ved 1. behandling blev lovforslaget behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse detailsalgspakninger (se nærmest følgende sag).

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 79 stemmer (KF, V, RV, CD, FP, KrF og Steenholdt (Grønl.)) mod 5 (VS); 64 (S og SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Ove Jensen (FP), Arne Bjerregaard (KrF) og Jørgen Lenger (VS)