L 210 Lov om ændring af lov om realkreditinstitutter.

(Ændrede regler om ejerskiftelån samt lån til om- og tilbygning m.v.).

Af: Boligminister Niels Bollmann (CD)
Samling: 1984-85
Status: Stadfæstet
Lov nr. 126 af 31-03-1985
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven søger at begrænse obligationsudstedelsen i forbindelse med långivning til finansiering af ejerskifter samt om- og tilbygninger m.v. for ejerboliger.

Denne begrænsning tilvejebringes ved nedsættelse af den gældende lånegrænse for ejerskiftelån til ejerboliger samt ved begrænsning af lånudmålingen ved om- og tilbygning m.v. af disse ejendomme.

Lånegrænsen nedsættes fra 80 til 70 pct. af ejendommens kontante handelsværdi, hvorimod den af regeringen foreslåede forhøjelse af mindstegrænsen fra 17.000 kr. til 30.000 kr. bortfaldt efter ændringsforslag fra boligministeren.

En oprindeligt foreslået forhøjelse af mindstegrænsen fra 17.000 kr. til 30.000 kr. bortfaldt efter vedtagelse af et af boligministeren stillet ændringsforslag.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v., se herom A. I. nr. 9, hvorunder også de øvrige lovforslag, der har sammenhæng hermed, er nævnt.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 82 stemmer (KF, V, RV, CD, KrF og Steenholdt (Grøn1.)) mod 80 (S, SF, VS og FP); 1 (FD) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Lars P. Gammelgaard (KF), Laurits Tørnæs (V), Gert Petersen (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Frode Nør Christensen (CD), Jørgen Lenger (VS), Jens Kristian Steffensen (KrF), Helge Dohrmann (FP) og Ole Maisted (FD)