Lov nr. B 3 af 22. maj 1985.

Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Tillægsbevillingsloven formaliserer bevillingsmæssigt dispositioner, der i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling.

Ved fremsættelsen af lovforslaget oplyste finansministeren bl.a. følgende:

Finansloven for 1984 blev vedtaget af folketinget den 24. februar 1984. Ved fremsættelsen af finanslovforslaget erklærede regeringen det som sin udgiftspolitiske målsætning at bringe underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet i 1984 ned under niveauet i 1983 på 54,2 mia kr. Ved finanslovens vedtagelse skønnede regeringen, at statsunderskuddet i 1984 ville andrage 54,2 mia kr. trods stigende renteudgifter på statsgælden. Underskuddet forventes nu at blive 45,1 mia kr., dvs. 9,1 mia kr. lavere end i 1983. I procent af bruttonationalproduktet er underskuddet faldet fra 10,7 pct. i 1983 til 7,9 pct. i 1984. Ved fremsættelsen af tillægsbevillingslovforslaget kan det således konstateres, at der er taget et meget væsentligt skridt i retning af at realisere målsætningen om at balancere statsfinanserne senest i 1990, en målsætning, der er et centralt element i regeringens genopretningspolitik.

Denne forbedring af de statslige finanser skyldes den positive udvikling i den danske økonomi kombineret med regeringens stramme udgiftspolitik. Den kraftige økonomiske vækst i 1984 på henved 4,3 pct. har via øgede indkomster og stigende økonomisk aktivitet medført betydelige merindtægter i form af skatter og afgifter. Det økonomiske opsving har herudover givet automatiske budgetforbedringer på det lovbundne udgiftsområde, blandt andet lavere udgifter til arbejdsløshedsdagpenge.

Som følge af regeringens tilbageholdende udgiftspolitik har statens udgiftsbudget samtidig været holdt i ro. Ved at fastholde en nulvækst på udgiftssiden har regeringen således udnyttet den positive konjunkturudvikling til den nødvendige nedbringelse af det statsfinansielle underskud. Dette har kun været muligt, fordi et arbejdsdueligt folketingsflertal har stået bag regeringens udgiftspolitiske målsætning. Endvidere har de af regeringen fastsatte totalrammer for de enkelte ministerområder haft en gunstig virkning ved at tilskynde til løbende omprioriteringer. Fastfrysningen af det statslige udgiftsniveau har derfor ikke hindret løsningen af nye opgaver, men har stillet krav om større fleksibilitet i den offentlige sektor.

Nettoudgifterne på finanslovens drifts-, anlægs- og udlånsbudget var opført med 187,8 mia kr. De samlede indtægter var budgetteret til 133,7 mia kr. Underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet blev således anslået til 54,2 mia kr.

På tillægsbevillingslovforslaget skønnes underskuddet at være nedbragt med ca. 9,1 mia kr. til 45,1 mia kr. som følge af merindtægter på 7,8 mia kr. og et fald i nettoudgifterne på 1,2 mia kr.

De samlede indtægter skønnes at stige med henved 6 pct. til 141,5 mia kr. Merindtægten kan især henføres til et merprovenu af skatter og afgifter på 10,4 mia kr. som følge af den positive konjunkturudvikling. Modsat er statens rentebetalinger af den indenlandske og udenlandske statsgæld steget med ca. 3,2 mia kr.

Samtidig er skønnet over nettoudgifterne på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet reduceret med 1,2 mia kr. til i alt 186,6 mia kr. Budgetforbedringen skyldes især et lavere skøn over de lovbundne tilskud, stigende indtægter på driftsbudgettet samt et fald i statens anlægsudgifter.

Kapitalposternes nettoudgifter er forhøjet med 37,4 mia kr. til 99,3 mia kr. Forøgelsen skyldes stigende afdrag på statsgælden. De samlede afdragsbetalinger beløber sig til ca. 104,3 mia kr. Afdragene på den udenlandske statsgæld er 31,6 mia kr. højere end anslået på finansloven, hvilket helt overvejende skyldes førtidige indfrielser af udenlandske lån, men også kan henføres til dollarkursens kraftige stigning. De førtidige indfrielser er foretaget som led i en omstrukturering af den udenlandske statsgæld og på baggrund af en betydelig privat nettokapitalimport. Afdragene på den indenlandske statsgæld er forøget med 8,6 mia kr. Forhøjelsen skyldes bl.a. genåbning af et statsgældsbevis med afdrag i 1984. De øvrige kapitaludgifter er netto nedsat med 2,8 mia kr., bl.a. som følge af en større nedbringelse af afgiftstilgodehavender end forventet.

Bruttokasseunderskuddet, der fremkommer som summen af underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet og kapitalposterne, kan herefter opgøres til ca. 144,4 mia kr. Det er en stigning på 28,3 mia kr. i forhold til finansloven. Som anført kan denne ændring henføres til udviklingen i kapitalposterne. Af bruttokasseunderskuddet er ca. 104,3 mia kr. afdrag af statsgæld. Nettokasseunderskuddet er således ca. 40,2 mia kr., hvilket er knap 12 mia kr. mindre end anslået på finansloven.

Statens nettokasseunderskud modsvares af optagelse af statslån for 34 mia kr. og et nettotræk på Nationalbanken på 6,2 mia kr. Den indenlandske bruttolåntagning regnet til kursværdi udgjorde i 1984 104 mia kr. og var netto for afdrag 46,7 mia kr. Den udenlandske bruttolåntagning var 33,3 mia kr., mens nettolåntagningen på grund af større afdrag var negativ med 12,7 mia kr.«

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 120 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD og KrF) mod 9 (FP, VS). Ingen undlod at stemme.