L 177 Forslag til lov om ændring af lov om økonomisk samordning.

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til det politisk-økonomiske udvalg.

Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemmer af det økonomiske råds formandskab ikke må være medlemmer af folketinget og skal være uafhængige af faglige og erhvervsmæssige organisationer og interesser.

Det nye i bestemmelsen var kravet om uafhængighed af faglige og erhvervsmæssige interesser, idet kravet hidtil kun var, at de ikke måtte være medlemmer af folketinget.

Uafhængighedskravet skulle gælde for fremtidige udnævnelser.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Ivar Nørgaard (S), Lars P. Gammelgaard (KF), Povl Brøndsted (V), Gert Petersen (SF), René Brusvang (CD), Anne Grete Holmsgaard (VS) og Ove Jensen (FP)