B 78 Forslag til folketingsbeslutning om et uafhængigt organ med kompetence til at træffe afgørelser i spørgsmål om straffuldbyrdelse.

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Efter forslaget til folketingsbeslutning skulle folketinget opfordre regeringen til at fremsætte lovforslag om oprettelse af et særligt uafhængigt organ (en ombudsmandsinstitution, et nævn el.lign.) med kompetence til at træffe afgørelser i spørgsmål om straffuldbyrdelse.

Beslutningsforslaget blev fremsat sammen med forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af kriminaliteten, nedsættelse og systematisering af strafferammerne. aftrapning af frihedsstraffen og udvidet anvendelse af alternative sanktioner (se B. II. nr. 64) og de herunder omtalte beslutningsforslag og lovforslag, hvorfor der med hensyn til forslagets baggrund m.v. kan henvises til omtalen heraf.

Forslaget til folketingsbeslutning kom til 1. behandling sammen med forslag til folketingsbeslutning om uafhængige tilsyn med forholdene i anstalter og arresthuse, forslag til folketingsbeslutning om sikring af strafafsoneres demokratiske rettigheder, bolig og arbejde og forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et tysk og et sjællandsk fængselsmuseum (se de 3 nærmest følgende sager).

Med hensyn til nærværende beslutningsforslag fandt såvel justitsministeren som de fleste af de øvrige partiers ordførere, at spørgsmålet om, hvem der skal have kompetencen i sager om straffuldbyrdelse, burde indgå i straffelovrådets og eventuelt det særlige underudvalgs overvejelser i forbindelse med udfærdigelse af et udkast til en straffuldbyrdelseslov.

Retsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Svend Åge Petersen (KF), Thor Pedersen (V), Ebba Strange (SF), Bernhard Baunsgaard (RV) og Jørgen Lenger (VS)