B 120 Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af informationsmulighederne for blinde, svagsynede og andre læsehandicappede.

Af: Ingerlise Koefoed (SF) , Tommy Dinesen (SF) , Birthe Hansen (SF) , Ole Henriksen (SF) , Ebba Strange (SF) og Jes Lunde (SF)
Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning indeholder en opfordring til regeringen til over en årrække at afsætte ekstra midler på finansloven til en gradvis forbedring af informationsmulighederne for blinde, svagsynede og andre læsehandicappede. Forslaget indeholder nærmere retningslinjer for fordelingen af de bevilgede midler.

Kulturudvalget afgav den 10. maj 1985 en beretning over forslaget, hvori udvalget henviste til, at kulturministeren i 1985-86 ville komme med en redegørelse med udgangspunkt i nærværende beslutningsforslag. Herefter afventer udvalget denne redegørelse.
Partiernes ordførere
Poul Qvist Jørgensen (S), Per Stig Møller (KF), Povl Brøndsted (V), Ingerlise Koefoed (SF), Frode Nør Christensen (CD), Hans Larsen-Ledet (RV), Birgith Mogensen (CD) og Steen Tinning (VS)